Nyhedstilmelding (e-mail)


Tilmeld Afmeld

TOP 5 produktliste

Allerede oprettet Bruger

Husk log ind

Nyheder

Der er ingen nyheder fundet.

Designersenge til børn

Designersenge til børn – nu på nettet

Den perfekte børneseng giver god søvn om natten og udfordrer børnenes fantasi om dagen. Nu kan Mellembakkens klassiske møbler til de mindste købes online.

Det er den norskfødte arkitekt, Marianne Mellembakken, der står bag det lille, eksklusive Viborg-firma. Salget af de funktionelle børnemøbler af eget design har været lidt i bero, mens hun har været på barsel og brugt tid på at vælge den helt rigtige producent. Nu kører produktionen på skinner, og den nye, døgnåbne netbutik gør det fra midt i februar nemt at shoppe madrasser af høj kvalitet, senge og andre gode sager på www.mellembakken.com.

- Du vælger ud, bestiller og betaler via hjemmesiden. Et par dage efter kommer tingene med fragtmanden. Det er så nemt og hurtigt, som det kan være, fortæller Marianne Mellembakken, der viser sine produkter frem på flere bolig- og livsstilsmesser i løbet af foråret.

På vej mod klassiker status
Den 41-årige iværksætter og mor til tre har en mission. Hun vil designe funktionelle og stilrene børnemøbler, der passer ind i alle typer hjem. Møbler, der holder i generationer og møbler, som hverken børn eller voksne bliver trætte af at have i huset.

Noget tyder på, at hun har ramt plet. Sengene har allerede så småt fået status af klassiker hos de danske børnefamilier.
- En af mine veninder havde en brugt seng til salg. En køber ringede og spurgte, om det var en ”ægte Mellembakken”, og det måtte hun jo svare ja til, griner Marianne Mellembakken.   

Mere end en seng
Marianne Mellembakken værdsætter tidløst design. Og så må et møbel gerne være mere end et møbel.

- Jeg tænker meget i funktionalitet. En Mellembakken seng er mere end bare en seng. Den kan være en hule, et slot og et legested, hvor børnene kan klatre, hoppe og gemme sig. Mine egne børn har testet og i høj grad godkendt sengene. Derfor ved jeg, hvor meget glæde en familie kan have af dem, siger hun.

Sengene er hidtil blevet produceret af Flex Design i Them, som ejes af Marianne Mellembakkens mand. Men nu har hun flyttet produktionen ud af mandens virksomhed. Det betyder et stort sats men giver samtidig en stor frihed, fortæller hun:
- Nu er det alvor for mig og mit firma. Det føles rigtig godt og meget, meget spændende.

Mellembakken senge produceres i Danmark i mindre oplag. De er bundstabile, gennemprøvede af børn og opfylder alle krav om sikkerhed. Sengene fås i to højder og i fire farver og kan bruges af børn fra to et halvt år. En ”forlængerkit,” som også kan købes online, gør det muligt at forlænge sengen fra 140-160 cm. Pris: fra kr. 4.500,-

   
   


Børnene skaber selv deres fantasilege. Vi giver dem bare rammene.