Marianne Mellembakken har tegnet huset i Viborgs udkant som to kuber, der forbindes af et rektangel, der skærer sig ind i kuberne. De to akrobater på græsplænen er Marianne Mellembakkens datter Maria på fem og Marius på syv.<br>Foto: Martin Dam Kristensen

På en udsigtsgrund i Viborg bor arkitekt og designer Marianne Mellembakken sammen med sin familie. Huset, som hun selv har tegnet, er også et slags laboratorium, for her tester børnene de møbler og tekstiler, som deres mor skaber.

Af Marianne Harbo
Søndag 02. oktober 2005

Testet af børn.

Godkendt af børn.

Sådan står der på Marianne Mellembakkens møbler og tekstiler, og det skal tages helt bogstaveligt, for 12-årige Kathrine samt Marius på syv og Maria på fem har gennemtestet det hele, før det er blevet sat i produktion. Og de har haft god tid.

Tag nu børnesengen, som egentlig blev udviklet til Kathrine, allerede da hun var to år. Den skulle knibes ind mellem en radiator og en væg i familiens lille lejlighed.

»Den skulle både fungere som seng og legeværelse, og den viste sig at fungere perfekt til hende,« fortæller Marianne Mellembakken.

»Da hun fik den, begyndte hun at sove om natten - jeg tror, det var på grund af overblikket oppe fra sengen. Hun behøvede ikke længere at stå ud af sengen for at se, hvad vi andre lavede.«

Marianne Mellembakken havde skabt sengen i gode materialer og sikret sig, at den overholdt alle krav til sikkerhed og miljøvenlighed, og helt fra starten havde hun lyst til at sætte sengen i produktion og udvide sortimentet med alverdens andre kvalitetsting til børneværelset.

Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre, for hun havde hænderne fulde i den virksomhed, Flex-Design, som hun havde giftet sig ind i, og som designer messestande.

Derfor fik hendes drømme god tid til at modnes, og hun og hendes mand nåede at få to børn mere at teste sengene på, før de i foråret besluttede, at nu var tiden inde.

Sengene - en høj og en lav model i tre forskellige pastelfarver - blev produceret og vist på Furniture Fair i maj og på Formland-messen i august. Og reaktionen var så overbevisende, at Marianne Mellembakken nu håber at springe over og blive fuldtids på projektet om få måneder.

I øjeblikket arbejder hun med børnesengetøj i tre designs, med kommoder, reoler og lamper, med tæpper i uldfilt og med flere andre slags tilbehør til børneværelset. Alt sammen noget, som børnene har godkendt i deres egne små »laboratorier«, nemlig deres børneværelser hjemme i huset, som også er deres mors væk.

Udsigt til pindsvin og ællinger

Huset er bygget i 2000 og er en slags resultat af det lykkelige møde mellem Flex-Design-direktøren, Karsten Resen Holm, der gennem mange år havde ejet en tom byggegrund i Viborgs sydøstlige udkant, og så Marianne Mellembakken, der som nyuddannet bygningsarkitekt blev ansat i Flex-Design.

»Jeg var vild med den grund, og jeg har forsøgt at strække huset så langt ud, at så mange rum som muligt fik glæde af udsigten,« siger Marianne Mellembakken om de 270 kvadratmeter plus 50 kvm kælder.

Huset er bygget op som to kuber, der er koblet sammen af et rektangel, der skærer sig ind i kuberne og skaber sjove vinkler og spændende lysindfald overalt.

Vinduerne er store og går fra gulv til loft. På 1. sal er de fleste desuden med altan eller fransk altan.

»På den måde kan børnene se ud, før de når konfirmationsalderen. Ellers havde de heller ikke opdaget det pindsvin eller den andemor med ællinger, der gik lige udenfor huset for nylig,« siger Marianne Mellembakken.

På 1. sal er de to børneværelser i den ene ende koblet sammen af et lille gennemgangsbadeværelse, mens forældrene i den anden ende har et kombineret sove- og badeværelse.

Kun et lille toilet er skilt ud for sig selv.

»Vi ville ikke lukke af for udsigten, og her kommer jo kun os selv. Det er rart, at man har hele det store rum omkring sig, når man vasker sig og tager bad,« siger hun.

Børnenes og de voksnes afdeling er adskilt af en lang korridor, og parallelt med den er der blevet plads til to hjemmearbejdspladser - selvfølgelig også med udsigt. Ikke at hverken Marianne Mellembakken eller hendes mand arbejder hjemmefra særlig tit, men det giver da en mulighed for at få lidt fra hånden, hvis børnene har en sygedag.

I stueetagen findes køkkenet, der har gaskomfur og masser af bordplads, let afskærmet fra spiseafdelingen, »for man roder jo helt vildt i et køkken«, men til gengæld åbner spiseafdelingen sig i to etagers højde med panoramavinduer til to sider og en brændeovn til den tredje.

Bag den er stuen, hvor der på »bagsiden« af brændeovnen er blevet plads til en åben pejs.

Såvel arkitekten selv som hendes mand og børnene er mere end tilfredse med deres hjem, og Marianne Mellembakken har da også fået til opgave at tegne endnu et hus til et familiemedlem. Når hun altså får tid. Foreløbig er det Mellembakken-møblerne, det handler om, og Marianne har fået selskab af en fuldtidsansat designer, der blandt andet besøger kunder.

»Jeg tror bestemt, at der er et marked for kvalitetsting til børneværelserne. Folk bruger store summer på deres hjem, og børneværelserne skal passe ind både i kvalitet og stil. Desuden kan børnene jo også lide, at der er pænt på deres værelser. At møbleringen er så enkel, at de har plads til deres leg,« siger hun.B